Meld dig gerne ind i vores Facebook-gruppe. Gruppen har allerede 170 medlemmer, og vi vil meget gerne have dig med!




Interessant vision for Prøvestenen

21-11-2025


Allan Nyhus, direktør for Svøm Danmark, stillede op til kommunalvalget for Det Radikale Venstre i København. Allan blev desværre ikke valgt ind - men havde som en del af sit valgoplæg nogle meget interessante perspektiver for området Prøvestenen Syd:


Allan Nyhus - vision for Prøvestenen


Da vi for fire år siden etablerede Sejlklubben Prøvestenen havde vi kontakt med organisationerne for både svømmere og roere i København og da var elementer i denne vision en del af det fælles oplæg "Det Blå København". Vi har rakt ud til Allan Nyhus for igen at samle kræfterne og ønskerne for området.



Vil nedlægge By&Havn

10-10-2025


Her kort tid inden kommunalvalget foreslås det, at nedlægge By&Havn, som angiveligt har fokuseret for meget på at sælge grunde dyrt og dermed ikke medvirke til billige boliger i København. By&Havn har vel ikke rigtig kunne komme uden om deres formålsparagraf og det lovkompleks, der ligger bag - samt det kraftige element af politikere - også fra Socialdemokratiet og de Radikale, som er repræsenteret i selskabets bestyrelse. Trådene til den politiske top har været både korte og stramme - men nu er der valg i sigte.

Set fra vores side, kan vi ikke klage over samarbejdet med By&Havn - kun lidt, men i en bredere kontektst, kan det undre at man lader By&Havn styre vandsportsaktiviteter, havne, anløbssteder osv osv, som fungerer i en fritidskontekst...  - og prissætte derefter. By&Havn styrer jo ikke boldbaner, spejderhytter og borgerhuse...

Fritidsbaserede vandsportsaktiviteter bør vel ikke ligge i et selskab, der skal optimere sin profit til fordel for byen - men ligge i fritidsforvaltningen.

Link til artikel nedenunder:


By&Havn skal nedlægges



Forslag til udbygning af Amager Stranspark

Udgivet efteråret 2025


Tegnestuen BOGL har en vision for udbygning af Amager strandpark. Det interessante er, at den nye kystlinie netop følger den linie som Sund Og Bælt har valgt for den kommende Østlige Ringvej. Det skrives der ikke noget om oplægget - men tanken er meget nærliggende.

BOGL gøre opmærksom på, at perspektivet er deres eget oplæg, og der kan ikke læses noget tilhørsforhold til hverken By&Havn eller Sund Og Bælt.

Sejkllubben Prøvestenen har rakt ud til tegnestuen BOGL for at etablere en konstruktiv dialog om deres visionsforslag, men BOGL er desværre ikke vendt tilbage på vores henvendelse.


Udbygning af Amager Strandpark



Status ultimo september 2025:


By&Havn ønsker at afvente de kommende anlægslove for Østlig Ringvej og Metrolinie M5. Den såkaldte hvidbog for Metrolinie M5 er på vej og her er, hvor “hvidbogen” for Metrolinie M5 står lige nu — og hvad der mangler — baseret på de seneste oplysninger september 2025.

Hvidbogen er en samling af alle høringssvarene fra offentligheden og myndighederne i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen (MKV) og supplerende vurderinger, samt myndighedernes kommentarer til disse svar. Det vil sige at den giver indsigt i, hvem der har sagt hvad, og hvordan kommunen og Trafikstyrelsen reagerer.

Der blev sendt en supplerende miljøkonsekvensrapport (MKV) i offentlig høring fra 2. juni til 24. august 2025. Denne supplerende MKV dækker en række ændringer for første etape, fx alternativ placering af slutskakten, muligheden for station ved Gammel Kongevej, højbanestation ved Prags Boulevard Øst, viaduktforbindelsen til kontrol- og vedligeholdelsescentret osv.

Når høringsperioden slutter, indsamles alle høringssvar (både fra den oprindelige MKV og den supplerende) og bearbejdes i hvidbogen. Hvidbogen forventes at blive forelagt de politiske organer (Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen) i andet halvår 2025. Efter høringen gennemgås svarene, og hvidbogen sammensættes, med kommentarer fra kommunen og Trafikstyrelsen. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal derefter behandle hvidbogen, miljøkonsekvensrapporten (oprindelig samt supplerende) og udkast til § 25-tilladelse - forventet i efteråret 2025.

Efter politiske godkendelser skal en anlægslov vedtages i Folketinget, som giver det juridiske grundlag for at udstede § 25-tilladelse og gå videre til projektering, udbud og anlæg. Så konklusionen er at hvidbogen er undervejs — høringsperioden for de supplerende miljøkonsekvenser er afsluttet (eller ved at være det), svarene skal samles, og hvidbogen forventes klar til politisk behandling i 2. halvår af 2025 og derefter det følger behandling af § 25‑tilladelse og anlægslov.

Kort fortalt: der er ikke offentliggjort en præcis dato for, hvornår hvidbogen skal være klar — men den forventes at være færdig og politisk behandlet her i efteråret 2025.

Man kan godt forestille sig, at behandlingen af hvidbogen for Metro M5 udskydes til efter kommunalvalget i november 2025. Der er både politiske og praktiske grunde til, at det kunne ske:

1. Politisk timing og følsomhed

Metro M5-projektet er politisk kontroversielt, især pga. placeringer af stationer og borgerprotester i fx Vesterbro og på Amager. Hvis hvidbogen indeholder mange borgerprotester eller kritik (som hvidbøger ofte gør), kan det være ubelejligt for siddende politikere at skulle tage stilling lige op til et valg. Det kan give anledning til debat om projektets legitimitet og partiernes holdninger til borgerinddragelse, og derfor kan det være politisk taktisk at vente til efter valget, hvor et nyt (eller genvalgt) flertal kan tage ansvar.

2. Tidsmæssig realisme

Den supplerende høringsperiode sluttede 24. august 2025. Det er relativt kort tid før valget i her november. At færdiggøre hvidbogen, få den kvalitetssikret, behandlet i embedsværket og gjort klar til politisk beslutning kan tage flere måneder og derudover skal dagsordener for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen lukkes typisk 2–3 uger før møderne, hvilket gør kalenderen stram. Samlet set er det praktisk plausibelt, at den først bliver klar til efter valget.

3. Tidligere praksis

Københavns Kommune har før udskudt kontroversielle sager til efter valg, især hvis sagerne kræver stor politisk konsensus, indebærer langsigtede økonomiske forpligtelser og har fået massiv borgeropmærksomhed eller presseomtale. Metrolinie M5 har alle tre karakteristika, så det er realistisk og sandsynligt, at hvidbogen ikke bliver behandlet politisk før kommunalvalget i november 2025, men at den politiske behandling flyttes til slut-november eller december 2025, når det nye Borgerrepræsentation er konstitueret.


Nyt Havnereglement for Københavns havn


By&Havn har sendt et nyt havnereglement i høring - og vi har som alle andre glade brugere af havnen høringsret. Download det fra linket. Det lader ikke til, at det vil have nogen væsentlig ændring for vores projekt - men læs det selv igennem og gør gerne indsigelse, hvis Du mener noget.

Høring af nyt havnereglement



Supplerende miljøkonsekvensvurdeing for Metrolinie M5 April 2025


Der er reelt ikke noget i den supplerende miljøkonsekvensvurdering fra april 2025, der vil berøre vores projekt. Hvis - så nævnes ordet "langvarig" i forbindelse med anlægsfasen af KVC, metroliniens vedlogeholdelses og kontrolcenter, der etableres på Prøvestenen. Der er illustrationer, der viser at selve området "PrøvestenenSyd" næsten ikke berøres - men som tidligere nævnt er det adgangsvejene til området, der bliver berørt.

Det, der interesserer os er nævnt på side 48 og få sider frem.


https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/ee94c925-c233-45ad-8ade-7eccc66a8e2d/355fe2b2-bf00-40ee-9414-48fe7af26200-bilag-1_0.pdf




Bestyrelsesmøde

30-05-2025

Sejlklubben Prøvestenen afholder bestyrelsesmøde den 01.06.2025. På dagsordenen står bl.a. vores igangværende behovsanalyse (se opslag fra 05.05.2025 herunder). Desuden vil vi drøfte muligheden for at igangsætte aktiviteter for medlemmerne. Mødet starter med en rundvisning på Prøvestenen Syd, særligt tilrettelagt for de nye bestyrelsesmedlemmer. Et referat af bestyrelsesmødet kan findes her på siden i begyndelsen af næste uge.





DGI's dialog og netværksmøde i Idrætsnetværk København

27-05-2025




DGI Storkøbenhavn havde inviteret Sejlklubben Prøvestenen til Dialog- og Netværksmøde på Københavns Rådhus. Jeg (Sekretær Palle Bomholt Andersen) deltog.

Særligt to punkter på dagsordenen var relevante for vores klub:

Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget og forperson for Folkeoplysningsforbundet Frederik Kronborg (Ø) holdt et oplæg om Enhedslistens politiske visioner. Ikke mindst i betragtning af Liste Ø's sandsynligvis øgede politiske indflydelse efter næste kommunalvalg, er dette naturligvis interessant for os. Han efterlyste eksplicit støtteværdige initiativer, der kunne være relevante for hans politiske virke.

I pausen havde jeg mulighed for en rigtig fin snak med Frederik Kronborg. Jeg informerede ham om vores planer, og han viste stor interesse for projektet. Vi aftalte, at jeg skulle sende ham en mail med yderligere info. Hans fyldte kalender tillader desværre ingen møder med vores forening inden sommerferien. Vi aftalte, at jeg informerer ham om resultatet af vores kommende behovsundersøgelse, og at vi forbliver i dialog.

Efter pausen holdt plan- og tilskudschef i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning Mads Kamp Hansen et oplæg om idrætsforeningernes (altså også vores) muligheder for at søge tilskud fra de foreningsrettede puljer. Et meget informativt oplæg, omend tilskuddene sandsynligvis først på et senere tidspunkt kan blive relevante for os.


Bådpladser sælges på Prøvestenen Syd?

07.05.2025


Der er senest opstået forvirring omkring annoncer på DBA, hvor Fisketorvets Motorbådsklub (FMK) og flere af dens medlemmer tilsyneladende sælger havnepladser på Prøvestenen Syd med overskrifter som “Bådplads sælges”.
FMK har ingen råderet over Prøvestenen Syd og kan ikke sælge dele af arealet, der ejes af By & Havn.
Hvad der sælges er ikke en havneplads men en andel i FMK ift en bestemt størrelse havneplads: 79.800 kr for en stor og 47.500 for en lille. At have betalt et af disse beløb til FMK garanterer på ingen måde, at ens båd kan forblive på Prøvestenen Syd – eller at man overhovedet har en bådplads i mere end et par måneder efter købet.
FMK gør i et vedhængt dokument selv eksplicit opmærksom på, at, deres nuværende kontrakt skal genforhandles i september 2025, og at klubbens fremtid er usikker. Der kan efter forhandlingen blive tale om, at klubben skal flyttes, genhuses eller opløses.
Hvis klubben opløses, bliver den økonomiske konsekvens, at “hvert medlem mister ca. 50% af andelsværdien.” (Citat FMK).
I FMK's annonce står der desuden, at “Grundet flytningen fra vores gamle adresse i Sydhavnen ønsker flere medlemmer at videresælge deres medlemskab og tilhørende bådplads.”
Tanken ligger nær, at medlemmerne gennem salget kunne ønske at slippe ud af den noget prekære situation med skindet på næsen. Måske ikke ufornuftigt ved udsigten til at kunne miste op mod 40.000 kr i indskud, den dag klubben opløses.
Vi vurderer, at dele af annonceteksterne som fx “Bådplads sælges” og “få adgang til din personlige bådplads på Prøvestenen Syd” er misvisende.
Sejlklubben Prøvestenen arbejder fortsat ihærdigt på at få færdiggjort lystbådehavnen, men vi forholder os realistisk til de forsinkelser, der med stor sandsynlighed endnu kommer til at opstå.

Forberedelse af behovsundersøgelse

05.05.2025

 


Formand Michael Toppenberg udvikler sammen med den nyvalgte næstforkvinde Heloise Rosing og sekretær Palle Bomholt Andersen et spørgeskema til den planlagte bådplads-behovsanalyse. Spørgeskemaet laves som planlagt i tæt samarbejde med vores partnere DGI (Danske Gymnastik & Idrætsforeninger) og FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark).


Medlemsstatus

25.04.2025

Klubben har i dag 465 fuldgyldige medlemmer.


Konstituerende Bestyrelsesmøde 2025

23.04.2025

Mødet fandt sted hos formanden, og følgende tiltag blev besluttet:

  • Næstformand Finn Eriksen følte sig på grund af sin ændrede arbejdssituation nødsaget til at trække sig. Heloise Rosing valgtes enstemmigt og uden modkandidat som ny næstforkvinde.
  • Heloise Rosing gav udtryk for sin særlige interesse i den nye havns fokus på køns- og aldersdiversitet, hvilket hendes nye hverv understreger.
  • Det besluttedes, at Sejlklubben Prøvestenen selv færdiggør en pladsbehovsanalyse, som efter aftale med DGI og FLID fremstilles i tæt samarbejde med disse.
    • Der skal laves en rundspørge blandt lystbådehavne fra Gilleleje til Hundige, for at skabe et solidt overblik over: 1: den reelle mangel på bådpladser og 2: køns- og aldersfordeling blandt bådejere med henblik på SK Prøvestenens diversitetspolitik. Undersøgelsen ledsages af DGI og FLID og skal munde ud i printet og digitalt materiale, som kan tydeliggøre problematikken omkring bådplads-manglen overfor politikere og potentielle samarbejdspartnere.
  • Ib Skaale vil undersøge, hvilke politikere, der kan have særlig interesse vandsport, og dermed være relevant at kontakte før valget til Borgerrepræsentationen den 18. november 2025.
  • Michael Toppenberg vil kontakte de politiske partier, for ligeledes at skabe politisk opmærksomhed omkring manglen på bådpladser i København.
  • Palle Bomholt Andersen og Michael Toppenberg laver snarest en række korte videoer til Facebook, Youtube og Instagram med fokus på de nævnte problematikker og på klubbens formål og vision.
  • Efter mødet inspicerede bestyrelsen formandens cykelskur.
  • Næste bestyrelsesmøde finder sted den 02.06.2025.

Generalforsamling 2025

01-04-2025 kl 19:00

Restaurant Lynetten. Refshalevej 200, 1432 København K

Dagsorden

1: Valg af dirigent

  • Bestyrelsen foreslår Bestyrelsesmedlem Mikkel Nielsen som dirigent på årets generalforsamling

2: Bestyrelsens beretning for det forløbne år

  • Formanden aflægger beretning

3: Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år

  • Kasserer Lars er forhindret i at møde
  • Sekretær Palle Andersen fremlægger regnskab for det forgangne år og fremlægger bestyrelsens budget for det kommende år.

4: Behandling af eventuelt indkomne forslag

  • Bestyrelsen stiller forslag om at foreningen fremover iagttager anciennietet baseret som på optagelsesdato som princip i optagelse af foreningen.

5: Fastsættelse af kontingent

  • Bestyrelsen foreslår, at kontingentets størrelse fastholdes

6: Valg af formand sker i ulige år

  • Det er et ulige år. Formand Michael Toppenberg er på valg. Formanden er villig til genvalg.

7: Valg af næstformand sker i lige år. Næstformanden er ikke på valg.

8: Valg af kasserer sker i ulige år

  • Kasserer Lars Erstad-Jensen ønsker at udtræde af bestyrelsen.
  • Medlem Peter Schiolten ønsker at indtræde på posten og har dertil bestyrelsens opbakning.

9: Valg af sekretær sker i lige år. Sekretæren er ikke på valg.

10: Valg af specialister sker i ulige år

  • Bestyrelsen har en række værdifulde fagspecialister, der formelt er på valg i ulige år, Majbrittt Cederberg og Ib Skaale,
  • Bestyrelsen søger generalforsamlingens fortsatte opbakning til personerne på disse poster.

11: Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

  • Bestyrelsens suppleanter er på valg. Kristine Boesgaard og MIkkel Nielsen
  • Bestyrelsen søger generalforsamlingens fortsatte opbakning til personerne på disse poster.

12: Valg af 1 til 2 revisorer samt evt 1 revisorsupleant. Respektivt ekstern revisor

  • Medlem Ellen Kirk er foreningens nuværende revisor - men fratræder som revisor da medlem revisor Bent Lorentzen tilbyder sig som foreningens revisor.
  • Medlem Ellen Kirk fortsætter som foreningens revisor-supleant

13: Eventuelt

  • Emner af betydning fra aftenens møde vil her kunne tages til afstemning.

Følgegruppemøde for Lynetteholm

31-03-2025

By&Havn har afholdt følgegruppemøde for de interessenter, der påvirkes af eller ønsker at følge udviklingen omkring Lynetteholm. Sejlklubben Prøvestenen deltog med Formanden og sekretæren. Der var ikke reelt nyt for vores sag - men forbedrede markeringer omkring ændrede sejladsforhold ved anduvning af Københavns Havn. På dagsordenen var de to sidste punkter Metrolinie M5 og Østlig FRingvej. Vi var på forhånd bedre opdateret end oplægsholderen fra By&Havn - hvilket vi høfligt undlod at gøre opmærksom op - men ivrigt roste oplægget for både indsigt, bredde og saglig dybde.


Møde med DGI

31-03-2025

"Gorillaudvalget",  som består af Formanden og Sekretæren, har haft møde med DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) om at opdatere vores pladsbehovsanalyse fra 2001. Foreningen af Lystbådehavne, FLID, deltog og det besluttedes, at DGI stiller en arbejdskraft til rådighed for analysen. FLID leverer kendte data og Sejlklubben Prøvestenen dækker 50% af omkostningerne ved operationen, hvad andrager ca 20.000 kr. Det er vores vurdering, at en sådan verificeret analyse, udgivet af en landspolitisk idrætsorganisation og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark - financieret delvist af Sejlklubben Prøvestenen vil være et meget stærkt argument overfor politikere i den kommende tid, hvor lokalpolitikere tenderer deres fokus på valg og genvalg i forbindelse med det kommende kommunalvalg. Posten medtages på årets budget.


Tekst fra Finansministeriet vedrørende aftale om linieføring og financiering af Metro M5 og Østlig Ringvej

27-03-2025


Indmeldelse i DGI

18-03-2025

Efter forhandling med DGI indstiller Gorillaudvalget til bestyrelsen, at Sejlklubben Prøvestene indmeldes i DGI. Dette tiltrædes af bestyrelsen.

DGI har henvendt sig til os og har spurgt, om vi er interesseret i et formelt samarbejde med Foreningen af Lystbådehavne i Danmark om en kompetent kvaliiceret analyse af bådpladsbehovet omkring København. Det har vi bekræftet - og da DGI viser reel vilje til at arbejde for alle saltvandssportsudøvere, støtter vi initiativet ved at melde os ind i DGI. Dette møde er fastsat til 31-03-2025.


Møde i Borgerrepræsentationen

06-03-2025

Det interessante for os ved dette møde er punkt 38 - hvor Borgerrepræsentationen rusker By&Havn og gør dem opmærksom på, at de i deres lovgrundlag har mulighed for at stille alle klub og fritidsaktiviteter lige med dem, der lejer areal af Københavns Kommune. Det gør By&Havn ikke - de har en betydelig højere leje....

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-06032025/referat/punkt-38


Gorilla-udvalget forhandler med DGI

Det viser sig, at DGI, som er det idrætspolitiske  "modstykket" til Danmarks Idrætsforbund, hvorunder Dansk Sejlunion er organiseret, nu optager sejlklubber... Det har ellers hidtil været organisationsforummet for de lettere vandsportsudøvere - men der er en betydelig samklang på interessesfærene hos alle saltsportsudøvere.


Bestyrelsesmøde 

04-02-2025 kl 18:00

Forberedelse af generalforsamling 2025

Nedsættelse af Gorilla-Udvalg bestående af Sekretær Palle Andersen og Formand Michael Toppenberg.

Formålet med Gorilla-udvalget er at etablere en såkaldt "Rapid Deployment Force", der kan handle hurtigt og abrupt på vegne af bestyrelsen. Det er ikke tanken, at det skal fungere, som et de facto forretningsudvalg - men vi bliver fri for at søge helt bestyrelsens opbakning til hurtige møder, der tjener vores formål. Gorilla-udvalget er ikke tillagt hverken reel eller formel beslutningskompetance - men indrømmes en vis handlefrihed under ansvar. 


Temamøde med Politiken Plus. Det forbandede Byggeri.

15-01-2025

https://politikenplus.dk/103869/Det_forbandede_byggeri_Skal_vi_ikke_taenke_os_om


Møde med DGI Storkøbenhavn

05-12-2024 KL 09:00

Palle Bomholt Andersen og Michael Toppenberg deltager.

Formålet med mødet er at afklare perspektivet i et samarbejde - og på den baggrund tilrettelægge en mulig informationskampange.


Møde med By&Havn

29-11-2024 Kl 14:00

Så mange som muligt fra bestyrelsen bør deltage.

Formålet med mødet er at genstarte processen på Prøvestenen.


Møde 3. i ”blåt idrætsnetværk" København

20-11-2024 Kl 17:00

Idrætsgruppen i Folkeoplysningsudvalget, DGI Storkøbenhavn og DIF Idræt København har inviteret samtlige ”blå” folkeoplysende idrætsforeninger i Københavns Kommune til netværkets 3. dialog- og netværksmøde, som Formand Michael Toppenberg og sekretær Palle Bomholt deltager i.

Mødet drejede sig om Københavns eventuelle kommende deltagelse i ungdoms-OL i 2034. Det stod os ikke helt klart, da vi så dagsordenen... Der var oplæg fra den Radikale Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nygaard, der stærkt ønsker, at København bringer sig i position til at kandidere - og opponenten, den Konservative Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager - mødet blev fulgt op med oplæg fra forskellige, der arbejder med folkeoplysningsmidlerne for DGI. Mødets indhold var uden reel værdi for os - og det havde vi på fornemmelsen - men har valgt at opretholde strategisk synlighed.

Det overraskede os til gengæld, at Dansk Sejlunion's tidligere organisationskonsulent Ingeborg Stenbæk var til stede ved mødet. Det viste sig, at hun ikke længere er ansat i Dansk Sejlunion - men har skiftet til DGI, der stærkt ønsker at forbedre sit "blå" ben i det lettere Københavnske marinemiljø - altså ikke sejlklubberne, men kano, kajak, brætsejlere også videre. Det var sådan set spændende nok at konstatere - for det viser endnu engang Dansk Sejlunions manglende engagement i enhver indledende klub- og foreningsaktivitet.

Sekretæren og formanden fik efter mødet oprejsning for egen regning ved at indtage gode velbryggede øl på et nærliggende værtshus - hvilket var ganske nødvendigt.  


Telefonmøde med Kasper Haagensen

15-11-2025

Kasper Haagensen - formand for Danske Studenters Roklub og næstformand i Friluftsrådet samt stærkt engageret i "Det Blå København". Telefonmøde om fælles strategi for udvikling af alle vandsportsformer på Prøvestenen.


Bestyrelsesmøde

11-11-2024

Vi gennemgik klubbens status og situation og forberedte den kommende generalforsamling - herunder fastlagde vi datoen og besluttede at udarbejde en mindre folder, som forskellige medlemmer kan have med de steder, hvor kort information om vores tilstedeværelse i verden vil være relevant. Revisor Ellen Kirk har en markedsføringsbaggrund, så hun har påtaget sig opgaven, og folderen formodes at være klar i et mindre oplag ved nytår. Lars Jensen, vores kassere, meddeler, at han ønsker at stoppe arbejdet ved kommende generalforsamling.


Møde med DGI

23-10-2024

For at afklare vores rolle i møderækken med DGI¨s forum "Det Blå København" har bestyrelsen taget initiativ til at formanden og sekretæren har anmodet DGI om et afklarende møde. Under dette møde viser det sig, at DGI har ansat den tidligere foreningskonsulent hos Dansk Sejlunion, der tidligere har være uhyre hjælpsom for Sejlklubben Prøvestenen - men som efter vores vurdering ikke har fået den fornødne opbakning til organisationsarbejdet. Det bekræfter vores tidligere fornemmelse af orienteringen hos Dansk Sejlunion. Dansk Sejunion er en glimrende organisation for den etablerede sejlsport - men har tilsyneladende ikke motiovationen til at gå mere konkret ind i opstartsarbejde med spæde organisationer.

DGI ser et betydeligt potentiale i et samarbejde med Sejlklubben Prøvestenen, da vi klart har udmeldt, at vi gerne ser alle bløde og hårdere vandsportsudøvere få plads i Prøvestensfællesskabet. Vi aftaler em fremtidig møderække hvorunder vi afklarer et muligt samarbejde.


Møde 2. i ”blåt idrætsnetværk" København

01-10-2024

Idrætsgruppen i Folkeoplysningsudvalget, DGI Storkøbenhavn og DIF Idræt København har inviteret samtlige ”blå” folkeoplysende idrætsforeninger i Københavns Kommune til netværkets andet dialog- og netværksmøde, som sekretær Palle Bomholt deltager i.

Program:

Velkomst og kort navnerunde ved alle mødedeltagere (5 min.)

Oplæg om ”Hvad fokuserer vi på, og hvad ønsker vi med dette netværk?” 10 min. ved Søren H., medlem af FOU.

Faktaoplæg om den ”blå” foreningsidræt i Københavns Kommune. Hvor mange medlemmer er vi? 15 min. ved Viggo Brøndegaard, medlem af FOU.

Temaoplæg om adfærd og trafikregler på vandet. Oplæg ved Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn og Havnefoged Morten Johansen, By & Havn.

Mød DGI Storkøbenhavns nye ”blå foreningskonsulent”. Få indblik i, hvad rollen består i, ved Ingeborg Stenbæk Madsen.

Runde med korte foreningspitch, hvor vi gradvist lærer hinanden bedre at kende. Hvem er vi, hvad brænder vi for, og hvad ønsker vi af fremtiden?

Send gerne invitationen rundt til andre ”blå” foreninger

Da det kun er anden gang, vi inviterer de blå idrætsforeninger i København, vil vi gerne opfordre jer til at videresende denne invitation til andre ”blå” foreninger (dem med tilknytning til vand), som I tænker kunne

have interesse i at deltage.

Formanden og sekretæren deltog sammen med flere andre sejlklubber for "fritidssejlads" på det første netværksmøde. Forummet lod ikke til at være særlig interesseret i motor- og sejlbåde og havnene, men fokuserede stærkt på den meget bløde sup, kano, kajak - og "svømmesejlads". Sejlklubben Prøvestenen påtalte dette efter mødet ved brev til DGI - og foreslog på opfordring, at dette blev en del af temaet på det følgende møde. Det er tilsyneladende ikke noget DGI interesserer sig for - og vi har jo for så vidt Dansk Sejlunion og Fritidssejlerforeningen til at tale vores sag. Men det kan i høj grad undre, at DGI ikke ser sejlerfolket som en oplagt allieret i brug af byens havn og nære vand. Det var fornemmelsen at "oplysningsudvalget" under DGI havde midler som de gerne så brugt, og at dette forum kunne være en kanal til dette. Vi må overveje om det er et forum, som vi deltager i.


Bydelsmøde om Kløverparken

18-09-2024

Formanden deltager i Københavns Kommunes bydelsmøde om Kløverparken. Kløverparken vil blive Prøvestenens nærmeste nabo, når der udbygges på området.

Program:

Mads Monrad, planchef, Københavns Kommune byder velkommen og giver en introduktion til Kommuneplan 2024 – herunder kommunens planer for de nye byudviklingsområder.
Grundejerne (Skanska, By og Havn, Kløvermarken A/S og Øens Invest A/S) viser rundt i Kløverparken og fortæller om visionerne for udviklingen af området som en mangfoldig bydel med plads til familieboliger, kollegier og ældreboliger.
Susanne Møller, Amager Øst Lokaludvalg præsenterer de lokale visioner for den nye bydel med fokus på at skabe plads til kultur, fritid og idræt samt grønne områder i byudviklingen.

Den hemmelige dagsorden er at finde ud af hvor Skanska, der ejer grundene på området, står i forhold til den kommende højbane - 8 meters højde ! langs hele Prøvestenskanalen og frem til Margreteholm.


Følgegruppe for Lynetteholm

12-09-2024

Formanden og næstformanden følger møderækken i "Følgegruppen for Lynetteholm" for at afklare eventuelt nyt om planerne for Prøvestenen Syd. Vi gør opmærksom på, at det er hverken for- eller næstformand på billederne. Både for- og næstformand har stadig hårpragten helt intakt.

Havneudviklingschef Mette Mylin gennemgår de såkaldte Havnezoner, som By&Havn har etableret - og det var i dag første gang, at By&Havn offentligt har udtalt, at de planlægger at bygge en lystbådehavn på Prøvestenen Syd, så lidt går det altså fremad... :-)

Nyt var relativt sparsomt - men der var stor debat om ændringer i sejladsforholdene omkring indsejlingen til Københavns Havn. Vær opmærksom på dem!


Sund&Bælt: Delundersøgelse af sikringsniveauer for stormflodssikring af København

Delrapport 1: https://sundogbaelt.dk/media/ighpofbk/arbejdsgrupperapport_sn-endeligt_februar-2024.pdf

Delrapport 2: https://sundogbaelt.dk/media/vvvnvszx/hovedrapport.pdf


Høringssvar vedrørende Metrolinie M5 er indsendt

02-09-2024

https://blivhoert.kk.dk/svar/svar-til-horing-64791-af-michael-toppenberg


475 medlemmer

05-08-2024

Vi har i dag rundet 475 medlemmer.


Udkast til høringssvar for Metrolinie M5

01-08-2024

Tryk på PDF-linien lige herunder:

Endeligt udkast til Sejlklubben Prøvestenen V05.pdf

Hvis Du har ros eller ris, rettelser eller øvrige meninger om vores høringssvar, skal Du maile dem til formanden inden 01-09-2024 på:

michael.toppenberg@gmail.com

Vores endelige høringssvar indsendes kort efter 01-09-2024, når bestyrelsen har samlet medlemmernes kommentarer ind og har bearbejdet og redigeret dem.


Link til "Bliv Hørt"

01-08-2024

Portal for høringer og høringssvar. Alle kan her frit indsende et høringssvar - men Sejlklubben Prøvestenens høringssvar indsendes af bestyrelsen.

https://blivhoert.kk.dk/hoering/miljokonsekvensrapport-metrolinje-m5


"Fact-Finding-Mission"

I forbindelse med at Skrivegruppen arbejder med høringssvar på placering af Metroliníe 5 og et klargøringscenter til Metro på Prøvestenen Syd, har formanden og sekretæren foretaget en såkadt "fact-finding-mission"... Billedet er taget umiddelbart syd for Prøvestensbroen.




Task-force "skrivegruppe"

Bestyrelsen har nedsat en skrivegruppe, der i juni, juli og delvist august 2024 arbejder på at udarbejde Sejlklubbens høringssvar på Metrolinie M5.

Vores udgangspunkt er en umiddelbar og rendyrket begejstring for den kommende etablering af metrolinie M5. En metropol som København kan bare ikke få nok metro... We just LOVE it :-)

Vi kan ikke undgå at Metroselskabet placerer et klargøringsanlæg der, hvor der i dag er en stor, lydafskærmende vold på Prøvestenen Syd, så vores tilgang er at minimere skaderne og engagere os mest muligt. Vores erfaring med disse store infrastrukturprojekter er, at den jævne borger stort set ikke har et mikrogran indflydelse... - men at der trods alt lyttes til væsentlige argumenter fra institutioner og organisationer... Sejlklubben Prøvestenen er en organisation - og vi går derfor ud fra, at vil bliver hørt.


Formanden ventilerer frustration

Det hører til billedet, at vi i de sidste par år faktisk HAR forsøgt at komme i dialog med Metroselskabet omkring det kommende naboskab på Prøvestenen Syd - men vi er hver gang af besynderlige årsager endt hos søde og velmenende ingeniører, der ikke har mandat til noget som helst... Det har været meget frustrerende. Vi kan simpelthen ikke komme igennem til deres kommunikationsafdeling.

Sund&Bælt har i nogle år haft etableret "Havneforum", hvor konsekvenserne omkring den østlige Ringvej har været løbende diskuteret. Et fremragende initiativ - men det har simpelthen ikke været muligt at komme i dialog med Metroselskabet om etablering af et lignende dialogforum...

Vi gør i høringssvaret opmærksom på, at et sådan dialogforum er ønskeligt.

Sejlklubben Prøvestenen rundsender høringsvaret til medlemmerne inden vi afgiver det formelt, så Glæd Dig til at komme med DIT, tunge, indsigtsfulde og væsentlige bidrag til høringssvaret, når skrivegruppen er færdig.


Høringsfase vedrørende Metrolinie M5

Offentlig høringsperiode 1. august - 26. september via blivhoert.kk.dk

Fysisk borgermøde onsdag d. 21. aug. kl. 19- 21, Kulturhuset Islands Brygge

Digitalt borgermøde tirsdag d. 27. aug. kl. 16- 18


Mail afsendt til By&Havn

10-07-2024

Mail afsendt til Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By&Havn, med forslag om at opdatere Hasløv&Kjærsgaards rammeplan for Prøvestenen Syd med den viden vi i dag har om anlægget af Metrolinie M5 og det kommende vedligeholdelsescenter på Prøvestenen. Automail tilbage om at Mette har ferie.


Oplæg om Metrolinie M5 fra Metro til Lokalrådet på Amager.

Juni 2024

https://aa235c22-82d4-48dd-94e5-96ed6509c24d.usrfiles.com/ugd/793ffc_998c36abecf647da8a9467ff3a94c577


Henvendelse til Sejlklubben Lynetten

25-05-2024

Til bestyrelsen for sejlklubben Lynetten

Sejlklubben Prøvestenen etableredes for 3 år siden efter en møderække med daværende overborgmester Lars Weiss. Klubben har i dag 475 betalende medlemmer, der alle efterspørger en bådplads i Københavnsområdet.

Vi indgik hurtigt i en lang række workshops med By & Havn, der modtog os med åbne arme. De finansierede en aktiv og rådgivende arkitekt, der sammen med os tilrettelagde den mulige anvendelse af området Prøvestenen Syd. Vi er således nået ganske langt i den forberedende fase.

Det er i dag vurderingen, at området Prøvestenen Syd er 80% færdiggjort.

Metroselskabet ønsker at anlægge et vedligeholdelsescenter på Prøvestenen Nord, og Sund & Bælt ønsker at anlægge en Østlig Ringvej med opkørsel ind mod Prags Boulevard. Dette har sammen med den forøgede lastbiltrafik over Prøvestensbroen gjort, at Københavns Kommune vil afvente de kommende anlægslove, der ventes vedtaget i 2025 og 2026.

Det er dog vores vurdering, at disse projekter ikke i væsentlig grad vil berøre færdiggørelsen af Prøvestenen Syd som lystbådehavn.

En analyse viste i 2020, at der fra Gilleleje i nord til Hundige i syd var 5.885 sejlentusiaster på de forskellige havnes ventelister. På grund af ”corona-eufori” og et betydeligt antal gengangere anslår vi den reelle pladsefterspørgsel til ca. 1.500.

Vi oplever en manglende politisk fokus på lystbådehavnene i og omkring København. Ingen politiske partier har en formuleret politik for sejlsport eller lystbådehavne – trods den store efterspørgsel.

Margretheholm Havn er truet af både den netop anlagte bro til Lynetteholmen og den kommende metrolinje, der skal krydse havnen omkring bro 7.

By & Havns krav om afståelse af arealer, reduktion at de kontraktlige betingelser og deres generelle uvilje til kontraktforhandling skaber yderligere usikkerhed.

Københavns Motorbådsklub er blevet opsagt, da deres område skal udlægges til byudvikling.

Fisketorvets motorbådsklub er genhuset på Prøvestenen Syd på grund af anlægsarbejder på deres oprindelige område.

Sejlklubben Prøvestenen vil gerne gå i dialog med Sejlklubben Lynetten, Københavns Motorbådsklub og bestyrelsen for Fisketorvets Motorbådsklubben om de ovennævnte vanskeligheder. Vi ser et behov for nytænkning, initiativer og en kreativ tilgang, der vil kunne tiltrække politisk opmærksomhed og på sigt skabe flere gode bådpladser.

Vi har positive tilsagn fra Københavns Motorbådsklub og Fisketorvets Motorbådsklub, og det vil glæde os meget, hvis Sejlklubben Lynetten også vil indgå i samarbejdet.

På vegne af Bestyrelsen for Sejlklubben Prøvestenen

Michael Toppenberg (Formand)


Forslag til kommende møde i "Det Blå Netværk" i Københavns havn

23-04-2024

Næste Blå Netværksmøde.pdf


Møde i "Det Blå Netværk" under DGI København

Dato...?

Formanden og sekretæren deltog i netværksmøde for havnebrugere under DGI. Desværre har vi ikke referat af dette møde.


Referat af generalforsamling i Sejlklubben Prøvestenen 2024

1. Valg af dirigent: Kerrin Linde blev valgt uden modkandidat.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år: Se klubbens hjemmeside link: Nyheder - Sejlklubben Prøvestenen (sk-ps.dk)

3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år. Godkendt.

Opfordring fra kasserer Lars til at bruge Dankort, og til IKKE at bruge Master Kort. Det sparer klubben for udgifter til gebyrer.

Se klubbens hjemmeside link: Nyheder - Sejlklubben Prøvestenen (sk-ps.dk)

4. Behandling af eventuelt indkomne forslag: Dansk Sejlunion, udmelding, retrospektiv godkendelse. Stort flertal for udmeldelse. Godkendt

Ved nedlæggelse af klubben ændres formuleringen så restformuen ikke tilfalder DS. Godkendt

5. Fastsættelse af kontingent: Ingen ændringer.

6. Valg af formand sker i ulige år: N/A

7. Valg af næstformand sker i lige år. Finn Eriksen genopstiller. Genvalgt.

8. Valg af kasserer sker i ulige år: N/A

9. Valg af sekretær sker i lige år. Palle Bomholt Andersen mail@palle.com blev valgt,

10. Valg af specialister sker i ulige år: N/A

11. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen: Mikkel Nielsen mail@mikkelnielsen.dk & Kristine tidligere sekretær.

12. Valg af 1 til 2 revisorer samt evt. 1 revisorsuppleant. Ellen Kirk ellenejdekirk@gmail.com & Lars Christiansen larschristiansen63@gmail.com

13. Eventuelt

Samarbejde. Et medlem opfordrer til samarbejde med målet af fusion med SK Lynetten.

Markedsføring af klubben. Michael gennemgår pladsforholdene i den forhåbentlig kommende marina

og rationalet om at der ikke er uendeligt antal pladser i Prøvesten marina.

Folketinget. En opfordrede til at bruge egne kontakter i Folketinget.

Efterfølgende blev der holdt bestyrelsesmøde med den nye bestyrelse, hvor vi hilste på hinanden.


61 medlemmer var til Generalforsamling 13-03-2024

Formanden understreger vigtigheden....


Dagsorden til Generalforsamling

04-03-2024

Dagsordenen skal ifølge vedtægterne følge denne opstilling:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år.

4. Behandling af eventuelt indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent

6. Valg af formand sker i ulige år

7. Valg af næstformand sker i lige år

8. Valg af kasserer sker i ulige år

9. Valg af sekretær sker i lige år

10. Valg af specialister sker i ulige år

11. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

12. Valg af 1 til 2 revisorer samt evt 1 revisorsuppleant. Respektivt ekstern revisor

13. Eventuelt

I henhold til vedtægterne skal generalforsamlingen vælge sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne. Bestyrelsen har spurgt medlem Kerrin Linde om hun vil påtage sig opgaven – og det har Kerrin indvilget i.

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jfr. § 6, stk. 6 og 7, § 15 og § 15, stk. 1. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden.

Afstemning eller valg skal ske skriftligt hvis mere ende halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer ønsker det.

Alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

 Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages.

Medlem Ib Skåle har indvilget i at være klubbens referent på GF24.

 Efter valg af den nye bestyrelse skal alle være opmærksommen på, at der skal afholdes første møde inden 14 dage efter generalforsamlingen. Alle valgte til den nye bestyrelse mødes umiddelbart efter generalforsamlingen og aftaler det videre forløb.

 Der er ikke indkommet forslag til dagsorden fra medlemmerne, hvorfor bestyrelsens forslag er de eneste, der er til forhandling.

1: Bestyrelsen foreslår at Sejlklubben Prøvestenen udmelder sig af Dansk Sejlunion.

2: Den formue, der er i behold ved klubbens opløsning anvendes til ideelle, søsportslige formål.

Generalforsamlingen afholdes, d. 13 marts 2024 kl. 19:00 i Restaurant Lynetten. Refshalevej 200, 1432 København K.


Indkaldelse til Generalforsamling

23-02-2024

Indkaldelse til generalforsamling i sejlklubben Prøvestenen.

Onsdag, d. 13 marts 2024 kl 19:00

Restaurant Lynetten

Refshalevej 200

1432 København K

Vi indleder aftenen med en mindre og halvoffentlig introduktion til vores status. Projektleder Louise Work Havelund fra By&Havn, Informationschef Nicolai Bro Jöhncke fra Sund&Bælt og arkitekt Dan Hasløv fra Hasløv og Kjærsgaard giver på en times tid et kort vue over den kommende lystbådehavns status og ikke mindst de kommende aktiviteter på Prøvestenen, der kan få indflydelse på færdiggørelsen af Lystbådehavnen.

Vi har inviteret kommende naboer, nabosejlklubber og andre, der kan have glæde af denne orientering med til denne indledende del af arrangementet og kort snak med en kop kaffe bagefter.

Program:

19:00 til 20:00 Hvad er status på projektet.

20:00 til 20:30 Kaffe, Øl, Vand og Kage – og snak på kryds og tværs.

20:30 til 22:30 Generalforsamling.

For at bruge mindst muligt af klubbens midler har vi i december spurgt samtlige 480 medlemmer af Sejlklubben Prøvestenen om forhåndstilsagn til deltagelse i generalforsamlingen. 27 medlemmer gav på det tidspunkt tilsagn – og vi har derfor IKKE lejet noget større lokale og forventer derfor heller ikke, at der kommer mange flere medlemmer. Vi har booket plads til ca 50 deltagere i Restaurant Lynetten – og det regner vi med.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest, d. 27-02-2024 – og mailes til formanden på michael.toppenberg@gmail.com

Eventuelle forslag, der fremsættes, bør fremsættes i overensstemmelse med foreningens nuværende statur og kontekst – og tage skyldigt hensyn til hvor og hvad vi er i dag - og forslagsstiller bør være personligt til stede på generalforsamlingen og bør kort kunne argumentere for sit forslag. Forslagsstillere er være velkomne til at kontakte formanden om dette, så vi på generalforsamlingen kun skal forholde os til relevante forslag.

Vi skal gøre opmærksom på, at der er et par poster på valg i lige år – og et par poster, som vi gerne ser besat med et eller flere medlemmer. Finn Eriksen accepterer genvalg som næstformand – men Kristine Boesgaard ønsker at stoppe, så vi i har derfor brug for en sekretær. Det vil være fint at få de øvrige poster besat, men vi kan godt klare os uden…

Bestyrelsen har været i forbindelse med medlem Kerrin Linde, som har accepteret at være dirigent på klubbens Generalforsamling.

Der skal derfor vælges

Næstformand:                       Finn Eriksen er villig til genvalg

Sekretær:                             Ledig i forvejen

1 suppleant:                          Ledig i forvejen

2 suppleant:                          Ledig i forvejen

Revisorsuppleant                  Ledig i forvejen

Senest 04-03-2024 udsender vi den endelige dagsorden, driftsregnskab og status bekendtgøres for klubbens medlemmer.


Årsberetning 2023

31-12-2023

Gode, og meget tålmodige, medlemmer.

By&Havn har i år bedt rådgivningsfirmaet SWECO om at foretage en række forundersøgelser af arkitekt Dan Hasløvs løsningsforslag til en lystbådehavn på Prøvesten Syd. Forundersøgelserne vedrørende forurening, byggemodning, kloakering og infrastruktur på Prøvestenen og vandområderne rundt omkring. Disse undersøgelser er nu afsluttet, og bringer data, der viser at projektet ER bygbart, og informationerne giver By & Havn det nødvendige vidensgrundlag for at færdiggøre den såkaldte business-case – altså forslag til ”prisen” og driftsformen - og det er blandt andet dette, sammen med anlægsøkonomi for de forskellige løsningsmuligheder, der skal danne grundlag for en endelig beslutning om projektet Sejlklubben Prøvestenen vælges at realiseres. By&Havn bruger stadig tid på at samarbejde med os og deltager i flere møder, hvilket vi betragter som gode tegn. By&Havns arbejde med deres business case er i gang.

Der er rift om arealer som Prøvestenen i København - og både etablering af Østlig Ringvej og Metroselskabets linje M5, har brug for dele af arealerne på Prøvestenen for at kunne anlægge de to infrastrukturprojekter. Det er dog meget positivt for os at se, at trods arbejdsarealer til de to store uundgåelige projekter, er der stadig plads til en lystbådehavn.

Både Østlig Ringvej og metrolinie M5 er i skrivende stund ved at blive miljøkonsekvensvurderet, og på baggrund af de miljøkonsekvensvurderinger, vil der sandsynligvis blive fremlagt anlægslove til vedtagelse i 2025 og 2026. I dagsordenen for Københavns Kommunes møde i økonomiudvalget 12-12-2023 (Du kan finde link hertil på klubbens hjemmeside) fremgår det, at beslutning om en lystbådehavn på Prøvestenen Syd afventer at anlægslovene for Østlig Ringvej og Metroanlægget er vedtaget - og By&havn har bekræftet over for os, at vi kan forvente den endelige afgørelse om vores drøm først kan træffes, når de to anlægslove er vedtaget af Folketinget - hvilket stiller os et sted med behov for stor tålmodighed, og reflektion over hvordan vi skal bruge vores frivillige foreningskræfter. 

Vi synes, at det er rimeligt at tage en snak på den kommende generalforsamling om vores perspektiv og få hørt de forskellige standpunkter. Et standpunkt kan jo godt være, at vi bare at venter.

Den bedste måde at holde sig orienteret om vores status er ved at læse fanebladet ”Nyheder” på klubbens hjemmeside. Vi har ikke nogen ”tæller” på, så vi kan ikke se hvor mange der faktisk gør det – men vi er helt overbevist om, at det er en fuldstændig almindelig rutine at scanne klubbens hjemmeside under morgenkaffen. Det er sådan set også der, at I kan læse ”årsberetningen” i alle detaljer – så gør det, hvis I vil være helt opdateret.

Vi skal holde vores første generalforsamling i 2024 – og vi har valgt at gøre det, d. 13 marts. Vi er usikre på hvor mange, der kan møde op – så for ikke at bruge foreningens formue på et stort tomt lokale, vil vi bede jer om forhåndstilmelding på klubbens hjemmeside - inden 17-december. Det fungerer fint både på mobil, laptop og PC. Din tilmelding er ikke bindende – men det vil vise os hvor stort et lokale, vi vil have behov for. Vi er 500 medlemmer lige nu. Der kommer indkaldelse og dagsorden ud først på året, når vi har lokale og detaljer på plads.

Så vidt takker vi for Din tålmodighed her i 2023 – det er et projekt, der kræver nogle gode lange liner - og vi ønsker Dig en god Jul og et godt Nytår.

Bestyrelsen for Sejlklubben Prøvestenen.


Udmeldelse af Dansk Sejlunion

21-12-2023

Til Dansk Sejlunion

Udmeldelse af Dansk Sejlunion

København, d. 21 december 2023

Sejlklubben Prøvestenen skal hermed beklage at måtte meddele udmeldelse af Dansk Sejlunion med virkning fra, d. 1. januar 2024.

Sejlklubben Prøvestenen er af den opfattelse, at vores særlige status med fravær af egne fysiske rammer og lokaliteter, fravær af aktive sejlere, der kan profitere af et aktivt medlemskab samt fravær af vores evne til på denne måde at bidrage til Dansk Sejlunion jævnfør Dansk Sejlunions §4 ville kunne sidestilles med afslutningsbemærkningen i Dansk Sejlunions vedtægter §4:

”Bestyrelsen kan endelig optage andre foreninger, sammenslutninger og organisationer som associerede organisationer. Hvortil vi særligt bemærker: Bestyrelsen fastlægger selv de nærmere vilkår herfor”.

Vi har fremsendt forslag om dette til Dansk Sejlunion, som vi desværre må konstatere afvist og henviser yderligere til korrespondance om dette.

Jævnfør Dansk Sejlunions vedtægter § 25 skal vi hermed meddele udmeldelse med virkning fra, d. 1. januar 2024

Vi skal bede om bekræftelse på modtagelse af denne mail.

På vegne af bestyrelsen for Sejlklubben Prøvestenen

Venlig hilsen

Michael Toppenberg
Formand for Sejlklubben Prøvestenen
2194 8828


Medlemmernes spontane svar...

20-12-2023

15 medlemmer skriver uden opfordring hertil positiv tilkendegivelse vedrørende brev om tilladelse til udmeldelse af Dansk Sejlunion inden generalforsamlingen i marts. 1 medlem bifalder ikke udmeldelsen.


Brev til medlemmer om tilladelse til udmeldelse af Dansk Sejlunion inden generalforsamling

19-12-2023

Efter beslutning i Københavns Kommunes Økonomiudvalg, d. 12 december forstår vi, at der ikke bliver truffet nogen afgørende beslutning om etablering af en lystbådehavn på Prøvestenen før efter vedtagelse af anlægslove for Metro og Østlig Ringvej – og det vil være sket omkring 2026, så før 2026 kan vi ikke forvente en egentlig beslutning.

Denne situation giver grund til at gentænke vores strategi – og herunder den økonomiske, hvorfor vi nu ønsker at stræbe efter så lave omkostningerne som muligt, indtil vi har en reel havn i sigte. Her er langt den største udgift vores medlemskab af Dansk Sejlunion.

Vi har i en periode ikke rigtig følt, at Dansk Sejlunion har haft fokus på os som opkommende og meget ny-etableret sejlklub. Dansk Sejlunion har sit primære fokus på alt hvad, der sejler - og gerne hurtigt – og etablering af en klub og det politiske arbejde er ikke Dansk Sejlunions fokusområde – vi har derfor haft vanskeligt ved at retfærdiggøre, at næsten 50% af medlemmernes kontingent til Sejlklubben Prøvestenen er gået til foreningens medlemskab af Dansk Sejlunion – hvert år.

Vi er enige i af Dansk Sejlsport står stærkest ved at være organiseret og ser Dansk Sejlunion som det idrætspolitiske mest relevante sted – men må også se i øjnene, at vi ikke er aktive sejlere i regi af Prøvestenen, vi har intet fysisk anlæg, vi kan ikke profitere af vores medlemskab og vi ikke kan bidrage. Mange af os er i forvejen fulde bidragydere til Dansk Sejlunion gennem vores medlemskab af andre sejlklubber – så vi betaler de-facto dobbelt kontingent til Dansk Sejlunion.

Vi har været i dialog med Dansk Sejlunion og har foreslået en ordning for hvilende sejlklubber uden aktive medlemmer – men Dansk Sejlunion har ikke ønske at være lydhør overfor dette forslag.

Vi foreslår derfor, at Sejlklubben Prøvestenen melder sig ud af Dansk Sejlunion og vedbliver udmeldt under vores etableringsfase.

Formelt vil det kræve en generalforsamlingsbeslutning – men tidspunktet, hvor vi skal melde os ud af Dansk Sejlunion er inden nytår - 1. januar 2024 – hvis vi vil undgå at betale kontingentet på 55.651,86 kr. Det er 46% af det kontingent, som vi årligt opkræver for at være medlem af Sejlklubben Prøvestenen… Dette beløb vil være en stor del af foreningens formue, som vi faktisk hellere ser anvendt til etablering af sejlklubben.

Hvis Du er uenig i at Sejlklubben Prøvestenen melder sig ud af Dansk Sejlunion inden vores generalforsamling, så skriv til os inden, d. 21 december og giv os Dit argument.

Hvis Du er enig med bestyrelsen i, at vi bør melde os ud af Dansk Sejlunion med det samme, så skal Du ikke gøre noget – og vi melder os ud inden 1. januar.

Bestyrelsens kommunikation med Dansk Sejlunion er lagt på hjemmesiden under "Nyheder" - hvor Du vil kunne se den.

Bestyrelsen vil gerne være vores ansvar bevidst – og erkender, at der bør ligge en generalforsamlingsbeslutning bag denne handling og stiller derfor mandaterne til rådighed, såfremt vi ved generalforsamlingen kommer i mindretal med denne beslutning – men vi ønsker at spare foreningen for kontingentet på 55.651,86  kr. for 2024 - og fremover under vores etableringsfase.

Vi håber på jeres forståelse. Somme tider er det bedre at få tilgivelse end at få tilladelse...


Med venlig hilsen

Michael Toppenberg

Sejlklubben Prøvestenen


Svar fra Dansk Sejlunion på mail om hvilende ordning

18-12-2320


Kære Michael

Som lovet vender jeg herved tilbage med svar på din henvendelse.

Vi er enige i, at de danske sejlklubber står stærkest, når de står sammen. Vi oplever igen og igen, at vi sætter et aftryk på de sager, vi går ind i. Det er min forståelse, at Sejlklubben Prøvestenen også har haft gavn af denne ekspertise og tyngde i den indledende dialog og sparring om etablering af klubben mv.

Sejlklubben har sammen muligheder som andre klubber til at række ud til sejlunionen for sparring om klubudvikling, myndighedsforhold og dialog med vigtige interessenter, som I også tidligere har gjort brug af. 

På samme måde har Sejlklubben Prøvestenen ret til at møde på Sejlunionens generalforsamling og deltage i debatten om sejlunionens retning og prioriteringer. 

Som medlem af Dansk Sejlunion, skal Sejlklubben Prøvestenen betale kontingent som alle andre medlemmer. Vi har kun én type af medlemskaber. Selvom Sejlklubben Prøvestenen ikke i dag har både og sejladsaktiviteter, har klubben en betydelig interesse i at bakke op om Sejlunionens indsats for at sikre de bedste rammer for sejlklubber og sejlere ved og på de danske farvande, også i forhold til Københavns Kommune. Derfor håber vi også, at I vil fastholde medlemskabet og blive ved med at række ud for sparring og dialog om udvikling af et stærkt sejlsportsmiljø på Prøvestenen.

De bedste sejlerhilsner

Line


Brev til Dansk Sejlunion om klubbens medlemskab - 2

18-12-2023

Baggrund. Dansk Sejlunion har ikke svaret på vores henvendelse af 10-11-2023 om dette, så vi genfremsender mail til Formand Line Mrkert


Kære Line Markert.


Vi har noteret os at Dansk Sejlunion og Direktør Christian Lerche har afsluttet samarbejdet og ønsker derfor at henlede Formandens opmærksomhed på denne henvendelse, som vil tilsendte Direktør Christian Lerche 10. november i år. Vi har ikke hørt yderligere.

 Vi adresserede henvendelsen til Dansk Sejlunion og tænker derfor, at Du allerede er bekendt med den - men vi erkender også, at den nuværende situation i Dansk Sejlunion nok kræver opmærksomhed på mange andre vigtige områder. Vi føler dog, at vi trods dette har behov for at erindre om vores henvendelse, som følger her:


Til Dansk Sejlunion 

Sejlklubben Prøvestenen, der for nuværende repræsenterer 513 betalende medlemmer, arbejder for at etablere en lystbådehavn på øen Prøvestenen ved København. Sejlklubben råder ikke over hverken både, fartøjer eller anlæg – eller deltager i sejlsportsarrangementer - men er en forening, der arbejder på at opnå dette indenfor en overskuelig årrække. Vores egen vurdering er et tidsperspektiv på omkring 5 år.

Medlemmer af Sejlklubben Prøvestenen har for en stor dels vedkommende både i forvejen, og er lokaliseret i andre havne, og er derfor i forvejen medlemmer af Dansk Sejlunion – hvorfor der her er tale om et dobbelt medlemskab. Dette har bestyrelsen vanskeligt ved at argumentere imod – ligesom vores stilling i etableringsprocessen ikke i øjeblikket profiterer af et medlemskab af Dansk Sejlunion.

Vi erkender, at den Danske sejlsportsverden står stærkest ved at stå samlet og tale med én stemme i den idrætspolitiske debat – men det er ikke der, Sejlklubben Prøvestenen står lige nu.

Vi har i den proces, vi nu står foran brug for alle vores ressourcer – men Sejlklubben Prøvestenen ønsker at bevare en relation til Dansk Sejlunion og foreslår derfor at etablere et hvilende medlemskab med et væsentligt reduceret kontingent, indtil vi er etableret og lokaliseret med en fysisk havn og en aktiv sejlende medlemsmasse.

For at modvirke forslag på den kommende generalforsamling om ændring af organisationsform, foreslår vi, som nævnt, etablering af et hvilende medlemskab med et indtil videre årligt kontingent på 10.000 kr.

Sejlklubben Prøvestenen ser frem til dialog med Dansk Sejlunion om dette, og gør opmærksom på, at vi afholder første ordinære generalforsamling først i 2024.

 

På vegne af Sejlklubben Prøvestenen

Bestyrelsen


Status på Prøvestenen-2

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2023

Indstillingen blev drøftet.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne konstaterer, at det bliver svært at lægge en festivalplads på Prøvestenen Syd med de andre aktiviteter, der planlægges på området. Derfor ses der på muligheder andre steder.”


Status på Prøvestenen

Møde i Økonomiudvalget i Københavns Kommune 12-12-2023

Status på igangværende undersøgelser Økonomiudvalget 12-12-2023.pdf


Møde i By&Havn om kommende Stormflodsperimeter

05-12-2023

Afventer tekst


Møde med Lokalrådet Amager Øst

23-11-2023

Afventer tekst


Møde med Sund&Bælt, By&Havn Dan Hasløv og andre aktive omkring Amager Strandpark

21-11-2023

Afventer tekst


Brev til Dansk Sejlunion om klubbens medlemskab - 1

10-11-2023

Til Dansk Sejlunion

 

Sejlklubben Prøvestenen, der for nuværende repræsenterer 513 betalende medlemmer, arbejder for at etablere en lystbådehavn på øen Prøvestenen ved København. Sejlklubben råder ikke over hverken både, fartøjer eller anlæg – eller deltager i sejlsportsarrangementer - men er en forening, der arbejder på at opnå dette indenfor en overskuelig årrække. Vores egen vurdering er et tidsperspektiv på omkring 5 år.

Medlemmer af Sejlklubben Prøvestenen har for en stor dels vedkommende både i forvejen, og er lokaliseret i andre havne, og er derfor i forvejen medlemmer af Dansk Sejlunion – hvorfor der her er tale om et dobbelt medlemskab. Dette har bestyrelsen vanskeligt ved at argumentere imod – ligesom vores stilling i etableringsprocessen ikke i øjeblikket profiterer af et medlemskab af Dansk Sejlunion.

Vi erkender, at den Danske sejlsportsverden står stærkest ved at stå samlet og tale med én stemme i den idrætspolitiske debat – men det er ikke der, Sejlklubben Prøvestenen står lige nu.

Vi har i den proces, vi nu står foran brug for alle vores ressourcer – men Sejlklubben Prøvestenen ønsker at bevare en relation til Dansk Sejlunion og foreslår derfor at etablere et hvilende medlemskab med et væsentligt reduceret kontingent, indtil vi er etableret og lokaliseret med en fysisk havn og en aktiv sejlende medlemsmasse.

For at modvirke forslag på den kommende generalforsamling om ændring af organisationsform, foreslår vi, som nævnt, etablering af et hvilende medlemskab med et indtil videre årligt kontingent på 10.000 kr.

Sejlklubben Prøvestenen ser frem til dialog med Dansk Sejlunion om dette, og gør opmærksom på, at vi afholder første ordinære generalforsamling først i 2024.

 

På vegne af Sejlklubben Prøvestenen

Bestyrelsen


Medlemstilgang

10-11-2023

Vi er nu 483 medlemmer. I gennemsnit 10 nye medlemmer om måneden... Vi må derfor konstatere en ganske pæn medlemstilgang.


Måske en permanent festivalplads på Prøvestenen Syd ?


25-10-2023


Den socialdemokratiske politiker Niels E. Bjerrum, Borgerrepræsentationen, har følgende indlæg i Altinget:


https://www.altinget.dk/hovedstaden/artikel/s-i-koebenhavn-vi-mangler-en-permanent-festivalplads?fbclid=IwAR1uXQBNvXvW94gP3K7LzquGTjHxmCI99x6DHk0wIjkkTUZ1yQMl0Go8SEY


Sejlklubben Prøvestenen samarbejder med Prøvestenens Naturforening og By&Havn om at etablere en naturområde og en lystbådehavn på samme område. Sejlklubben Prøvestenen ser ikke umiddelbart at disse initiativer vil kunne fungere i sammenhæng med en permanent festivalplads.


Erfaringer fra andre festivalpladser, der ligger tæt på rekreative områder, som for eksempel Refshaleøen, er, at festivalområderne bliver brugt ganske flittigt - og ikke bare til en enkelt eller to musikbegivenhed. På Refshaleøen er der musikevents næsten hver weekend i sommerhalvåret - i et utroligt lydniveau - også selvom man gør sit bedste for at spille ud over Øresund. Sikkerhedsforhold omkring Prøvestenen er ikke imødekommende for et sådan forslag, da der kun vil være en enkelt overgang fra området til fast land på Amager - som 30.000 mennesker vil skulle passere i en nødsituation samtidig med redningskøretøjer, vil bevæge sig den modsatte vej over samme forbindelse.



Sejlklubben Prøvestenen inviterer Sund&Bælt, By&Havn og Arkitektfirmaet Hasløv&Kjærsgaard til uformel snak.


13-10-2023


Sejlklubben Prøvestenen har inviteret Sund&Bælt, By&Havn, Arkitekt Hasløv&Kjærsgaard ved Dan Hasløv samt enkelte andre interessenter til uformelt fællesmøde 21-11-2023. Vi inviterer til mødet for at introducere Sund&Bælt til det store forudgående arbejde, der er gennemført sammen med By&Havn, skitseplan for en kommende Lystbådehavn, samt for at hjælpe koordinationen omkring den ændrede linieføring over Prøvestenen godt i gang og reducere eventuel friktion mellem alle aktørene på området og afstemme forventningerne - der hvor vi er lige nu.

 Den ændrede linieføring for Østlig Ringvej vil påvirke randområder omkring Prøvestenen Syd, som i den oprindelige lokalplan er udlagt til naturområde - og vi forestiller os, at der kan etableres erstatningsområder i forbindelse med Sund&Bælts behov for efterfølgende opfyldning omkring den Østlige Ringvej.


Sejlklubben Prøvestenens fokus er en sammenhængende harmonisk løsning i forbindelse med andre projekter på området både - til vands og til lands. 


Sejlklubben Prøvestenen er indstillet til frivilligprisen 2023 i Amager Øst


11-10-2023





Østlig Ringvej - kommissorium

21-09-2023

Kommissoriet for VVM-redegørelse vedrørende linieføringen for Den Østlige Ringvej er netop besluttet i en forligskreds på Christiansborg – og det kan downloades fra Trafikministeriets hjemmeside.

På side 3 ses en skitse, der viser, at man nu overvejer at lægge Den Østlige Ringvej ned gennem selve øen Prøvestenen – og gennem erhvervsområdet nord for Prøvestenen Syd. Det kan læses i kommissoriet, at man påtænker en såkaldt "cut'n cover-løsning" - og det betyder at den overdækkes. Det røde indrammede område er placering af klargøringsanlæg til Metroen.

 


Det vil ikke i væsentlig grad berøre det område, som den kommende lystbådehavn vil ligge på, men vi er interesseret i at få så meget "naturområde" ud af det som muligt.


Hele kommissoriet kan downloades herfra:

https://www.trm.dk/nyheder/2023/loesning-for-tilslutningsanlaeg-for-oestlig-ringvej-paa-proevestenen

 

Trafikministeriet skriver:

 

”Tilslutningsanlægget forskydes så vidt muligt mod syd/sydvest, hvilket vil medføre behov for opfyld af et mindre område på havbunden i forbindelse ved rampetilslutningerne syd for Prøvestenen. Som erstatning for permanent inddragede område på Prøvestenens Syd skal det undersøges om der kan inddæmmes et område syd for Prøvestenen omkring det opfyldte område ved rampetilslutningerne”.

 

Vi arbejder i øjeblikket for at få et møde med Sund&Bælt, som vi er gode venner med – vi deltager i forvejen i det såkaldte ”Havneforum”, der er informationskanalen fra Sund&Bælt til den marine del af offentligheden. Vores tanke med mødet vil være at understøtte det omtalte opfyldningsområde – det er den gule skraverede del på skitsen – og forsøge at få det integreret i naturområdet, som vi påtænker at have omkring Lystbådehavnen.


Selve forliget bag kommissoriet består af følgende partier:

Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28

Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29

Socialistisk Folkeparti:
Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62

Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64

Det Konservative Folkeparti:
Niels Flemming Hansen, niels.hansen@ft.dk, 61 62 32 21

Radikale Venstre:
Samira Nawa, samira.nawa@ft.dk, 61 62 41 11

Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51

Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14


Lynetteholmens Blinde Vinkler


02-10-2023


Sejlklubben Prøvestenen har deltaget i konference om "Lynetteholmens Blinde Vinkler", der blev afholdt af Ingeniørforeningen i Danmark. Vi står som organisation ganske neutralt i debatten om Lynetteholm - men deltager, fordi etableringen af både Lynetteholmen og særligt Den Østlige Ringvej vil berøre den kommende Lystbådehavn. 





Havneseminar


28-10-2023




Sund&Bælt arrangerer sejltur langs den kommende Østlige Ringvej


31-08-2023



Teknisk direktør Henrik Christensen bakser med kortet og viser den mulige linieføring, mens båden passerer Prøvestenen på vej mod syd.


Sund&Bælt havde inviteret deltagerne i det såkaldte "Havneforum", som består af interessenter, der benytter vandet til rekreative aktiviteter, med på sejltur langs Amagers østkyst, så den mulige linieføring for en Østlig Ringvej kunne vurderes ved selvsyn. Det er et meget imponerende projekt - og vi fik en grundig introduktion til de fysiske betingelser ved tunnelbyggeri og et godt indtryk af arbejdet med at planlægge det.


Konference om "Sølvkysten på Amager: Nye store projekter" ved Byens Ejendomme


05-10-2023


Sejlklubben Prøvestenen deltager i konferencen "Sølvkysten på Amager: Nye store projekter" som element i Arkitekt Dan Hasløv's indlæg kl 12:10


Sølvkysten på Amager_ Nye store projekter.pdf


Følgegruppen for Lynetteholm


13-09-2023


By&Havn har afholdt møde for den såkaldte "følgegruppe" for Lynetteholmen 13-09-2023 - og i oplægget til mødet ses på side 13 et kort over området, der indeholder Prøvestenen Syd... Det ses på kortet, at Prøvestenen Syd ikke berøres direkte af de kommende store anlægsprojekter, men vi ligger lige midt i :-)





Information udsendt til medlemmerne om af salg af bådpladser


01-09-2023


Kære medlemmer.

 

Vi er blevet opmærksomme på, at der er sat havnepladser til salg på området Prøvestenen Syd, og vi har derfor været i kontakt med By&Havn.

By&Havn har været nødt til at genhuse to mindre motorbådsklubber, Fisketorvets Motorbådsklub og Motorbådsklubben Broen,  på en tidsbegrænset lejekontrakt på området. Klubberne har forskellige interne andelsfordelinger, der stammer fra det område de tidligere har ligge på – og dette angår ikke hverken By&Havn eller den kommende Lystbådehavn på Prøvestenen. Det er disse andele, der nævnes i salgsprospekterne, og som der ønskes betaling for ved salg af pladserne. Der er ikke tale om, at man kan købe en plads på Prøvestenen Syd.

By&Havn har sikret os, at der ikke er tale om at disse to mindre klubber hermed har etableret en forrang til pladser, når selve arbejdet med Prøvestenen Syd indledes. Når klubbernes tidsbegrænset lejekontrakt ophører ligestilles medlemmerne med alle andre i Københavns havn, der mangler en bådplads.

Det eventuelle økonomiske mellemværende, der måtte opstå som følge af betaling for andele vil ikke efterfølgende angå hverken By&Havn eller Sejlklubben Prøvestenen – så vi opfordrer derfor medlemmer, der eventuelt vil købe pladser som måtte være til salg, til at være meget opmærksomme på handelsbetingelserne.

By&Havn har oplyst os, at der ved køb af disse pladser ikke efterfølgende opnås nogen særskilt ret til området, når klubbernes tidsbegrænset lejekontrakt udløber.

Vi er i positiv dialog med klubberne om et fremtidigt samarbejde, der vil sikre, at alle der mangler en bådplads i København stilles lige og sikres gode og ens vilkår. Det er derfor muligt, at klubberne fremover vil indgå i projektarbejdet omkring etablering af Lystbådehavnen på Prøvestenen.

Venlig hilsen

Michael Toppenberg

Sejlklubben Prøvestenen


Medlemstilgang

01-09-2023

Vi er nu 460 medlemmer og må derfor konstatere en ganske pæn medlemstilgang.


Møde med Sund & Bælt i "Havneforum"


31-08-2023


Status for projektet Østlig Ringvej ved Sund&Bælt. Teknisk Direktør Henrik vil fortælle om igangværende overvejelser om de anlægstekniske løsninger for Østlig Ringvej.

Hvis medlemmer af Sejlklubben Prøvestenen har spørgsmål, inden vi mødes den 31. august skal de i forvejen indsendes til formand Michael Toppenberg på mail.


By&Havn udlejer et mindre område af Prøvestenen Syd til Fisketorvets Motorbådsklub


21-08-2023


Et mindre område på Prøvestenen Syd er udlejet i en periode på 3 år til Fisketorvets Motorbådsklub. Vi arbejder på at koordinere arbejdet med Fisketorvets Motorbådsklub, der på længere sigte vil have lokaliseringsproblemer. 


Forundersøgelse til VVM-redegørelse om klimasikringsperimeteren


21-08-2023


Læs her om forundersøgelser vedrørende klimasikringsperimeteren fra Hellerup til Hvidovre. Dige hele vejen rundt om København.

Vi har skrevet til Sund&Bælt om vandsportsudøvere i København kan få en rolle i det forberedende arbejde, så vi kan sikre en friktionsfri dialog fremadrettet.


https://sundogbaelt.dk/forbindelser/forundersogelse-af-stormflodssikring-af-kobenhavn/


Kontrol fra luften


09.07.2023


Formanden har i forbindelse med et privat kulturarrrangement i Stockholm været ude og flyve - og har derfor 09-07-2023 kl 22:00 udnyttet situationen og derunder foretaget skumringskontrol af Prøvestenens beliggenhed. Der er ingen grund til bekymring.



Medlemstilgang

05.07.2023

Vi er nu 435 medlemmer og må derfor konstatere en ganske pæn medlemstilgang.


Lidt nyt er godt nyt

21.06.2023

Vi er nu oppe på 430 betalende interessenter/medlemmer, så interessen må siges at være stor for projektet - og det underholder vi By&Havn med ind i mellem. Vi har imidlertid først næste statusmøde med By&Havn efter sommerferien - desværre på et udefineret tidspunkt, men By&Havn meddeler efter vores besigtigelsestur på området med rådgivervirksomheden SWECO, at der er grund til at se nærmere på flere detajler.

Det betyder at farten er langsom, men kursen er sikker.


Formanden har været på årets folkemøde i Allinge og har deltaget i debatmøder om den kommende stormfoldssikring omkring København. Det er noget, der også vil komme til at berøre Lystbådehavnen på Prøvestenen. Indtil videre er interessen orienteret omkring etape-2 på Lynetteholmen - men da Sund&Bælt skal have placeret den Østlige motorringvej - måske ret ned gennem erhvervsområdet på Prøvestenen-nord, Metroselskabet skal have placeret deres kommende vedligeholdelsesanlæg, som borgerrepræsentationen dog forlanger holder sig nord for volden på området - og en planlagt opkørsel fra Østlig Ringvej, som måske vil strejfe området, er der mange interessenter, der har en aktie derude. Alt dette skal koordineres...

 Det er svært at sige noget mere konkret i øjeblikket - men vi har et statusmøde med By&Havn først på efteråret og vi tænker, at vi er i stand til at sige noget helst meget konkret på den første generalforsamling, som vi vil afholde i foråret 2024 - og der er slet ikke så længe til...


By&Havn inviterer til debatter på folkemødet i Allinge 

13.06.2023 48 timer inden mødet afholdes på Folkemødet i Allinge modtager vi indbydelsen

INVITATION_ Kom til By & Havns debatter på Folkemødet 2023.pdf

Formanden deltog for egen regning


Slides fra Følgegruppen for Lynetteholmen 

17.05.2023

Sejlklubben Prøvestenen følger arbejdet i "Følgegruppe for Lynettehomen", hvor By&Havn oplyser og informerer om progressionen omkring Lynetteholmen. Der er ikke meget nyt her i foråret, der angår en Lystbådehavn på Prøvestenen - men slide nummer 12, tilsendt som samlet slides fra sidste følgegruppemøde, viser en interessant ny linieføring for den Østlige Ringvej. Det er den blå stiplet linie der går nord-syd - og so på denne skitse er trukket væk fra Kongedybet, hen over erhvervsdelen af Prøvestenen mod syd på indersiden af det område, der vil blive til en lystbådehavn. Det er spændende om den tænkes gravet eller boret - det går lige hen over Amager Strandpark. 



Besigtigelse af området med byggeherrerådgiver

12.04.2023

Besigtigelse af området Prøvestenen Syd med By&Havn, Arkitekt Dan Hasløv, Byggeherrerådgiver SWECO og de øvrige interesserede sportsforeninger

SWECO skal udarbejde et overslag på etableringsomkostninger på anlægs- trafik og forsyningsdelen for By&Havn, så vi efterhånden kan komme økonomien i projektet nærmere.

besigtigelse_p_prvestenen_med_sweco_og_byhavn.jpg


Nyt søslag om København

09.04.2023

Klumme i "AmagerLiv" af Carsten Mail - kommunikationsrådgiver - om situationen for erhvervshavnen på Prøvestenen

Nyt søslag om København


Ikke aprilsnar... 

03.04.2023

Nu er vi 416 medlemmer af Sejlklubben Prøvestenen og dermed en middelstor sejlklub - helt uden fysiske faciliteter. Muligvis er vi den den største overhovedet i CyberSpace... Vi gror og vækster ganske langsomt og det er meget tilfredsstillende.

Hasløv&Kjærsgaard Rapport Juni 2022

24-03-2023

Hasløv Rapport Juni 2022.pdf


Regnskab 2022 for Sejlklubben Prøvestenen

24.03.2023

Regnskab 2021-22 Sejlklubben Prøvestenen.pdf


Årsberetning 2022 for Sejlklubben Prøvestenen

24.03.2023

Årsberetning 2022.pdf


Statusmøde med By&Havn

Maj-juni 2023

Det er aftalt med By&Havn, at vi igen holder statusmøde omkring slutningen på foråret 2023. By&Havn har brug for tid til at afklare politik og jura samt planlægge eventuelle installationer omkring husbådsdelen i det vestlige bassin, der vender ind mod Amager. Det er mere omfattende end vi regnede med, så det tager lidt mere tid.


Husvild motorbådsklub genhuses midlertidigt på Prøvestenen

13.03.2023

Fisketorvets Motorbådsklub er blevet tilbudt en kortvarig, midlertidig placering på Prøvestenen Syd. Genhusningen sker på grund af anlægsarbejde ved Enghave Brygge, hvor klubben holder til i dag. De tilbydes i perioden april til og med maj 2023 50 meter kaj på Prøvestenen Syd i det østlige bassin syd for kanal.

Dette får ingen betydning for Sejlklubben Prøvestenen


Regionsmøde i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark FLID

09.03.2023

Program for dagen:

08:00 Ankomst, registrering, morgenmad (Restaurant Sundby Sejl), Amager Strandvej 15, 2300 København S

09:00 Lidt om til Sundby Sejlforening, som i år kan fejre 100 års jubilæum v/Formand Claus Brask Thomsen

09:15 Regionsmøde v/FLID:

• Recession, inflation og stigende priser – Hvad sker der i havnebranchen i 2023?

• Tunge Løft – Arbejdstilsynet, løsninger og procedurer

• Havnens reglement – Gode bestemmelser havnen kan medtage i eget reglement

• Hvad gør vi ved efterladte både og dårlige betalere? – Hvornår må havnen tage bådene på land, flytte eller sælge dem?

• Ansvarsforsikring på både – Begrænset dækning bl.a. ved brand

• Kort orientering - GDPR nyt medlemstilbud, Delebåde og kontrol af medejerskaber, Havneguide som App og elektronisk

betaling, Hvad sker der med strømmen i 2023

11:30 Orientering om Sejlklubben Prøvestenen og arbejdet med etablering af en ny lystbådehavn v/Formand Michael Toppenberg og arkitekt Dan Hasløv

12:00 Frokost (Restaurant Sundby Sejl)

13:00 Rundvisning i Sundby Sejlforening og Kastrup Havn (kørsel mellem Sundby Sejlforening og Kastrup Havn i egen bil – 4 km).


Bydelsmøde med Amager Øst Lokaludvalg

06.03.2023 kl. 19-21

Glassalen, Kvarterhuset,

Jemtelandsgade 3

Præsentation af udkast til Bydelsplan

 

Bydelsplanen lokaludvalgets visions- og arbejdsplan for de næste fire års arbejde med udvikling af bydelen.

Bydelsplanen bliver til i et samarbejde mellem lokaludvalget og alle de aktører, der har lyst til at være med i arbejdet.

Til bydelsmødet vil vi præsentere vores visioner som I kan give jeres input til. Afslutningsvist skal bydelsplanen godkendes. 

 

Hvad er repræsentantskabet

Borgerrepræsentationen har bedt lokaludvalget om at inddrage alle foreninger, organisationer, brugerbestyrelser, netværk, råd el.lign. i bydelsplanen. Hver forening, organisation, brugerbestyrelse, netværk, råd el.lign. kan stille med én repræsentant til repræsentantskabet, og der er ingen krav til foreningens størrelse eller alder. Foreningen skal blot være aktiv i Amager Øst bydel.

 

Repræsentantskabets rolle er at:

  • Behandle lokaludvalgets udkast til bydelsplan
  • Deltage én gang om året til en opfølgning og evaluering af bydelsplanen
  • Sprede budskaber og være bydelsplan-ambassadører

 

BYDELSPLANEN

Lokaludvalgets temaområder i bydelsplanen er:

  • Kunst i byens rum
  • Kreative fritidstilbud til børn 
  • Idrætten i bydelen
  • Aktive fællesskaber
  • Visioner for Nordøstamager med fokus på bl.a. Laplandsgadekvarteret, Prøvestenen Syd, Kløverparken, Prøvestien langs vandet og aktivitetssti rundt om Kløvermarken 
  • En klimatilpasset bydel med fokus på kystsikring af Amager Strandpark samt skybrudssikring og udvikling af rekreative byrum på Prags Boulevard og Lergravsvej 
  • Nye grønne byrum i bydelen
  • Udvikling af Lergravsvej med fokus på forbedret fremkommelighed, rekreative byrum og skybrudssikring.

Møde med Dansk Sejlunion om nyt klubadministrationssystem "OmBord"

25.02.2023

Sejlklubben Prøvestenen kan have en fordel i at skifte administrationssystem fra det nuværende Klubmodul til Dansk Sejlunions nye "OmBord". Ved møde med Dansk Sejlunion på Bådmessen I Fredericia blev muligheden diskuteret og faciliteterne fremlagt. Vi hører nærmere i marts 23. Omkostningerne vil tilnærmelsesvist være de samme som for nuværende men vi har en formodning om, at et enklere system, som er snævert brancheorienteret, vil være nemmere for os at navigere i.


Statusmøde med arkitekt Dan Hasløv

22.02.2023

kl 14:00 Sejlklubbens bestyrelse afholder statusmøde med Arkitekt Dan Hasløv fra firmaet Hasløv & Kjærsgaard Architects I/S. Marskensgade 7, 2100 København Ø.


Regionsmøde med Dansk Sejlunion

02.02.2023

19.00-21.30, K.A.S, Strandvænget 43, 2100 København S. 

Information om:

  • Status i Dansk Sejlunion
  • Den nye app OmBord
  • Det kommende initiativ om viden og læring til klubberne samt     
  • Forårets generalforsamling

En Naturbeskrivelse af Havnen

26.01.2023

Læs naturbeskrivelsen her


Prisforhandling med systemoperatøren Klubmodul

15.01.2023

Efter forhandling med vores systemoperatør Klubmodul, der driver den tekniske del af klubbens hjemmeside og klubadministration, har vi opnået en årlig pris på 10.320 kr.


1 års fødselsdag

14.12.2022

Sejlklubben Prøvestenen fejrer, d. 14 december sin 1 års fødsel

Hold i dag

Instagram