Velkommen til Sejlklubben

- på Prøvestenen...


Vores kæmpestore vision er, at alle mulige grønne og blå foreninger samler sig i et fælles engagement på Prøvestenen. Vi har i forvejen løs kontakt til både svømmere og roere og samarbejder uformelt - men lige her repræsenterer vi "Sejlklubben Prøvestenen" - de mange sejlere, der gerne vil have en bådplads... Bådpladser som der er stor og akut mangel på i København.

Vi har ikke gjort os mange formelle tanker om hvordan de deltagende foreninger og organisationer ender med at samarbejde og organisere sig, men tænker at det vil udspringe nogenlunde logisk, når tingene bliver mere konkrete og et par pløkker slået i jorden.

Alene sejlerne med interesse i Prøvestenen er i øjeblikket ca 500...


Sejlklubben Prøvestenens bestyrelse ønsker dig velkommen til Sejlklubben - På Prøvestenen. Vi præsenterer her vores vision, formål, historie.

Under fanebladet "Nyheder" er det være muligt at følge med i hvordan vi arbejder og læse komplet status på udviklingen omkring øen Prøvestenen.


Mange blå vandsports-interessenter, har skarpe øjnene rettet mod de oplagte muligheder, der ligger på øen Prøvestenen - der er omkring 80% færdig... Det er ikke ret meget, der mangler, før København har et formidabelt vandsportsmekka lige ud til Øresund med fremragende adgang til svømme-, ro- og sejlsportsmuligheder for glade mennesker i alle aldre.


Drømmen om Prøvestenen Syd

Sejlklubben Prøvestenens formål er at fuldføre den næsten færdige lystbådehavn på Prøvestenen Syd.

Vi vil åbne dørene til havet for unge og de gamle, for dem med saltvand i blodet og dem, der bare vil dyppe tæerne. Lad os bygge broer – ikke kun af træ og stål, men af fællesskab og håb. Her skal alle former for vand- og sejlsport ikke bare være en snæver interesse, men en dunkende livsnerve, der binder sammen i glæden ved naturens kræfter. Vi er ikke alene - vi er mange græsrødder i København, der vil have glæde af en mere bred og åben tilgang til vand, hav og alle mulige former for sø- og vandsport.


Kun hvis vi står sammen vil det nytte noget...

For dem, der sejler er det er næsten helt umuligt at finde en bare nogenlunde betalbar bådplads i København. Det rammer særligt de unge og nye som en rambuk. Det er synd og skam, at havets glæder holdes låst bag dyre pladser. Havet tilhører os alle – ikke kun de få med råd til luksus. 

Vi kaster lys på denne uretfærdighed og vil skabe plads, særligt til de unge, så de kan tage del i glæden ved at sejle.

Havet kalder på menneskets sjæl - ingen skal stå på land og se drømmen drive... ⛵️


Vi har stærke partnere

Sejlklubben Prøvestenen er medlem af DGI (Danmarks Gymnastik & Idrætsforeninger), FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark) og foreningen Danske Tursejlere.


                     


         


Dan Hasløv, den visionære arkitekt

Sejlklubben Prøvestenen har helt fra begyndelsen haft stor glæde af det visionære arbejde med Dan Hasløv fra Hasløv og Kjærsgaard Architects I/S, der med sikker hånd har stået for planlægning, design og udvikling af havneområdet. Dan's store indsats har givet form til drømmen om den moderne lystbådehavn, hvor natur og sejlsport kan mødes i skøn harmoni.


Vi netværker

Gennem vores deltagelse i DGI’s (Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger) Blå Netværksmøder lægger vi vores kræfter i at styrke båndene mellem alle, der elsker havet og sejlsporten i Københavnsområdet. Vi arbejder løbende på at skabe nye, gode og konkrete forbindelser.



Vi vokser

Som ringe i vandet breder samarbejdet sig. Vi arbejder for, at fællesskabet på tværs af maritime sportsgrene kan vokse og blomstre – til glæde for både unge og gamle, erfarne og nybegyndere.


Vil du være med?

Vil du støtte vores arbejde? Eller drømmer du selv om en bådplads i København? Du skal være hjertelig velkommen i klubben! 💙

Her kan du melde dig ind


Er det dyrt?

Et beskedent beløb på 250 kr. om året åbner døren til et fællesskab, der kan gøre en væsentlig forskel. Disse penge bliver brugt til at styrke vores bånd med andre foreninger og til at bygge en solid grund for fremtidige projekter.

Og som medlem har du fuld indsigt i vores regnskaber – en garanti for, at hver enkelt krone bliver brugt med omhu og ansvar.


Det får du for pengene

Som medlem bliver du en del af fællesskabet. Du får adgang til medlemsområdet og kan løbende følge med i vores aktiviteter. Ved at deltage i generalforsamlinger får du en stemme i klubbens fremtid – en mulighed for at være med til at forme det, vi står sammen om.

Og vigtigst af alt: Du er med til at skubbe på for færdiggørelsen af den nye lystbådehavn på Prøvestenen – et sted, der kan blive et fristed for sejlere i hele Københavnsområdet.

Selvom Sejlklubben Prøvestenen endnu ikke kan tilbyde reservering af bådpladser, og vi heller ikke kan love, at nogen af os får en plads, kan vi stå sammen om at gøre en indsats. For når vi arbejder i fællesskab, kan vi skabe forandring – og kæmpe for, at drømmen om de nye bådpladser snart bliver til virkelighed.


Læs mere under fanebladet Nyheder.


Hold i dag

Instagram